Historie

Askemosegaards historie går langt tilbage. Igennem ca. 250 år blev gården ejet og drevet af samme slægt hen over 3 generationer. Jorden har været dyrket, og der har været kvægdrift.

Som Askemosegaard ser ud i dag blev den bygget i 1934, efter at stedet var brændt ned til grunden.

Det siges at fruen på gården lod sig inspirere af udenbys byggeri, og opførte en palæagtig hovedbygning og, som noget nyt, placeret væk fra de 3 avlsbygninger.

Huset er bygget med en forlængelse af gavlene med 4-knækkede hjørnepavilloner og et patineret spir på taget. En arkitektonisk skønhed, som i dag dog trænger til nogen istandsættelse og vedligeholdelse.

Efter de 3 generationer har Askemosegaard været ejet af en lille håndfuld forskellige ejere, men er i dag købt og ejes af Gert Hansen, som er gået i gang med det storstilede projekt at renovere bygningerne.